
Inden for Wicca-troen spiller urter en central rolle, både i magisk praksis og i spirituelle ritualer. Urternes betydning stammer fra en dyb respekt for naturen og troen på, at alle planter bærer på iboende energier, som kan påvirke både sind, krop og ånd.
Wicca-praktiserende bruger urter for deres magiske egenskaber. Hver urt har sin egen energi, som kan tiltrække eller forstærke bestemte intentioner.
Urter indgår ofte i ritualer, f.eks. i form af røgelse, te, olier, bad eller amuletter. De kan brændes, drysses i cirklen, bruges til at salve redskaber, eller placeres på alteret som en del af ofringer til guderne eller naturånder.
Selvom moderne Wicca ikke nødvendigvis erstatter lægevidenskaben med urtemedicin, er der en lang tradition for at bruge urter til at støtte fysisk og psykisk helbred. Wicca bygger videre på århundreders folkemedicin og grøn magi.
Urter spiller også en rolle som symboler for de fire elementer (jord, luft, ild, vand) og bruges til at balancere energier i cirklen.
Urter bruges i Wiccas årlige hjul af sabbater – f.eks. bruges eg og sankthansurt til midsommer (Litha), mens rønnebær og salvie er populære ved efterårsjævndøgn (Mabon). Hver højtid forbindes med særlige planter, der spejler årets cyklus og energier.